Konrad og det store julebad
Der var kun 6 dage til juleaften, og Konrad havde en vigtig mission. “Jeg skal være den flotteste hest i stalden!” tænkte han stolt. Hver eneste juleaften fik han nemlig besøg af sit yndlingsmenneske, og i år skulle han se ekstra godt ud.
“Hvis jeg skal imponere, skal jeg skinne som nysne i måneskin,” sagde han til sig selv og kastede et blik på sit spejlbillede i vandtrugget. Men det syn, der mødte ham, var ikke lige så prangende, som han havde håbet. Hans man var pjusket, halen var filtret, og hans pels havde fået en lidt støvet glød fra alt for mange rulle-ture i halmen.
“Det her går ikke!” prustede han. “Jeg skal have et julebad – et rigtigt luksusbad!”
Konrad gik straks i gang. Han skubbede døren op til staldens "vaskerum", hvor alle vaskemidlerne stod på rad og række. Han kiggede op og ned ad hylderne, indtil hans øjne faldt på noget… noget stort, noget vigtigt, noget perfekt.
For der, på den nederste hylde, stod en kæmpe dunk med et pink markat.
“Dét er det, jeg mangler!” udbrød han og prustede ivrigt. Dunkens etiket var lidt svær at læse (Konrad var trods alt en hest)
Men hvordan skulle han få den store dunk op? Den var tung – meget tung – og han havde kun sin mule at arbejde med. Men Konrad var en snu hest. Han skubbede en tom spand over med sit ben og hoppede op på den med sine forben. Med et præcist puf med mulen vippede han den store dunk ud over kanten af hylden. BUMP! Dunkens låg hoppede af, og en svag duft af renhed og friskhed fyldte rummet.
“Perfekt!” sagde Konrad og skubbede dunken hen mod vaskepladsen. Han gik i gang med sit julebad.
Først hældte han lidt (måske lidt meget) balsam ud på ryggen og begyndte at gnubbe sig mod væggen. Han snoede sig frem og tilbage, vendte sig om og gnubbede sin man op og ned ad den ru trævæg. Skummet dannede små bobler, og hans pels begyndte at skinne.
“Haha, se mig – jeg ligner et snefnug!” prustede han og rullede sig rundt i skummet. Hele hans ryg var dækket af bløde, hvide bobler, og hans man var helt glat og fin.
Men Konrad havde stadig energi (måske lidt for meget fra den energipasta, han fik tidligere). Han tog sin hale og begyndte at svinge den fra side til side i skummet. Vand og balsam fløj gennem luften. Boblerne landede på nisserne, som var i gang med at pakke julegaver.
“Konrad!” råbte Niller og tørrede skum af sin hue. “Skal du lige styre dig lidt? Du laver et boble-kaos herinde!”
Men Konrad var ligeglad. “Jeg har travlt, Niller! Det er snart juleaften, og jeg skal skinne som en stjerne!” prustede han, mens han dansede rundt på vaskepladsen. Han sørgede for, at hver en del af ham blev skinnende ren – ører, man, hale og endda hans knæ!
“Der! Perfekt!” sagde han tilfreds, mens han rystede sig selv som en våd hund. Bobler og vand fløj til alle sider, og Niller måtte dække sig med en pose gavebånd for ikke at blive helt våd.
“Jeg har aldrig set en hest gøre så meget ud af et bad,” mumlede Niller og tørrede vand af sit skæg. “Men jeg må indrømme, du ser godt ud, Konrad.”
Konrad strakte sig stolt og kastede manken tilbage, som om han var med i en reklamefilm. Hans pels var skinnende, hans man blød, og hans hale glitrede i staldenes svage lys.
“Jeg er klar, Niller! Jeg ligner en hest fra et julekort!” sagde Konrad og prustede tilfreds.
Niller nikkede og smilede. “Det kan du tro, Konrad. Du er klar til juleaften.”
Men Konrad havde stadig et sidste trick i ærmet. Han kastede et blik tilbage på den store dunk med balsam. “Mon man kan gemme lidt af det der til senere?” tænkte han og skubbede forsigtigt dunken hen bag nogle halmballer. “Bare så jeg kan få et lille opfriskningsbad inden juleaften.”
Kan du finde Konrad idag?
Send os svaret på vores Facebook side, så deltager du i dagen lodtrækning om et gavekort
